Spring over hovedmenu
To albuer som hilser på hinanden

NYHEDSBREV / 26-03-2021

 Arbejdsmiljø i en corona tid – hvad har vi lært?

Vær med når vi ser på, hvad coronapandemien har betydet for arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser – og for dem, der har arbejdet hjemmefra. Vi kigger bl.a. på, hvilke løsninger, nye samarbejdsformer og erfaringer med forebyggelse, der er opstået under coronaepandemien. Vi får både arbejdspladsernes og eksperters bud på, hvordan det, vi har lært, kan inspirere i det fremtidige forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Alt dette sker torsdag d. 27. maj 2021 kl. 15.00-16.30, når Arbejdsmiljøråde inviterer til webinaret ”Arbejdsmiljø i en corona tid – hvad har vi lært?”. Arrangementet er for arbejdsmiljøledere og -repræsentanter, TR, HR- og arbejdsmiljøkonsulenter, ledere, ansatte og alle andre, som arbejder med eller interesserer sig for arbejdsmiljø.

Dagens indhold:

  • Videoreportager fra forskellige brancher, som alle har gode eksempler på arbejdsmiljøinitiativer, som er opstået i følge af coronapandemien.

  • To forskere – Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Kristen Nabe fra Københavns Universitet – vil undervejs reflektere over de erfaringer, arbejdspladserne har opnået, og hvordan de kan komme andre til gode i en ’post-corona-tid’.

Til at guide os igennem dagens spændende program har vi journalist og tidligere DR2 Deadline-vært Nynne Bjerre.

Tilmeld dig her

 


 

Sådan ønsker Arbejdsmiljørådet partsmidlerne fordelt i 2022

Arbejdsmiljørådet har sendt sin årlige indstilling til beskæftigelsesministeren om, hvordan midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats skal fordeles i 2022 sammen med Arbejdsmiljørådets årsberetning for 2020.

Ud over en forholdsmæssig fordeling af midler til de fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet, afsættes også midler til tværgående initiativer. Det er Dialogforum, bestående af Arbejdsmiljørådets Forretningsudvalg og de fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, der kommer med ideer og stiller konkrete forslag om tværgående aktiviteter.

Se Arbejdsmiljørådets indstilling til beskæftigelsesministeren

 


 

Årsberetning for 2020

Arbejdsmiljørådet har netop udgivet sin årsberetning for 2020.

Læs beretningen her


Virtuel konference 4. maj: Inspiration og værktøjer til kontorarbejdets arbejdsmiljø

BFA Velfærd og Offentlig administration og BFA Handel, Finans og Kontor inviterer til virtuel konference den 4. maj 2021.

Kontorarbejde findes på de fleste arbejdspladser i både den offentlige, private og finansielle sektor. Få inspiration og værktøjer til, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser, der både tilgodeser de ergonomiske forhold og sikrer variation i jobbet.

Læs mere om konferencen om tilmeld dig her