Spring over hovedmenu
Juletræ med røde julekugler

NYHEDSBREV / 18-12-2020

§ 66-redegørelsen er sendt til beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. I årets redegørelse kommer Arbejdsmiljørådet bl.a. ind på situationen med coronasmitte, forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladserne samt opfølgning på den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Læs hele § 66-redegørelsen her 


 

Sådan forebygger og håndterer I seksuel chikane på jeres arbejdsplads

Arbejdsmiljørådets formand Cristina Lage giver gode råd til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane på jeres arbejdsplads i en ny video.  Videoen er en del af den indsats, som Arbejdsmiljørådet i øjeblikket kører på rådets hjemmeside, Facebook og LinkedIn.  

Du kan se videoen her


 

Safety Observer er nu tilgængelig i en ny og forbedret udgave

Safety Observer er en gratis app, som gør det nemt at indsamle oplysninger om arbejdsmiljørisici på en arbejdsplads. App'en er en digital udgave af et runderingsværktøj og dermed et supplement til det øvrige forebyggelsesarbejde. Safety Observer kan anvendes i alle brancher.

I samarbejde med store og små arbejdspladser er app´ens forskellige funktionaliteter nu blevet forbedret, ligesom der er udviklet nye skabeloner, som gør det nemmere for flere forskellige brancher og arbejdspladser at komme i gang med at bruge app’en.

App’en er udviklet og hostet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet og Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø har sammen med Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning medvirket til de forbedringer, som nu findes i app´en.

 Læs mere på nfa.dk/safetyobserver


 

Glædelig jul og godt nytår

Arbejdsmiljørådet ønsker alle en glædelig jul og godt nytår. Arbejdsmiljørådet siger tak for samarbejdet i 2020. Året har været præget af uforudsigelighed og omskiftlighed på grund af covid-19-situationen, men året har bl.a. også budt på uddeling af Arbejdsmiljøprisen 2020, lancering af kampagne om den gode modtagelse af unge nyansatte samt løbende bidrag til implementeringen af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

For Arbejdsmiljørådet vil 2021 byde på både velkendte opgaver, men også nye og spændende opgaver. Vi glæder os til et begivenhedsrigt år, hvor vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde om at udvikle rammerne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark

Du kan altid følge med i Arbejdsmiljørådets arbejde gennem nyhedsbrevene og rådets mødereferater. 

Find referaterne her