Spring over hovedmenu

Lancering af side om reproduktionsskadende stoffer

27-09-2023

Arbejdsmiljørådet har ønsket at få viden om sammenhængen mellem kemisk arbejdsmiljø og reproduktionsskader i Danmark. Vi har derfor bedt NFA om at beskrive det kemiske arbejdsmiljø med fokus på industrikemikalier i forhold til reproduktionsskader. Det er der kommet en spændende rapport ud af, som du nu kan læse mere om på Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Reproduktiv sundhed er et emne, der berører os alle, og det er vigtigt at forstå, hvordan arbejdsmiljøet kan påvirke frugtbarhed, graviditet og udviklingen af ufødte børn. Den nye side er dedikeret til at udforske sådanne sammenhænge.

Hvad kan du finde på vores nye side?

  • Forskningsresultater og vigtige fund
  • Nyttige links og ressourcer til yderligere læsning
  • Kommende projekter inden for feltet

Vi ønsker at skabe bevidsthed, fremme sundheden og bidrage til en bedre fremtid.

Du kan besøge vores nye side her 
Vi opfordrer dig til at udforske siden og dele den med relevante personer i dit netværk.

 

Webinar: Hybridarbejde anno 2023:
Fleksibilitet for individet skaber kompleksitet for gruppen

I forbindelsen med udgivelsen af en ny vidensrapport om hybridarbejde og det psykosociale arbejdsmiljø, afholdes et webinar, der præsenterer rapportens hovedpointer. På webinaret vil forskerne bag rapporten løfte sløret for den nye viden vedrørende hybridarbejdets muligheder og udfordringer om de ledelsesmæssige og arbejdsmiljømæssige opgaver, som hybridarbejdet fører med sig samt stille sig til rådighed for yderligere spørgsmål.

Rapporten er bestilt og udgivet af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljørådet og er udarbejdet af seniorforsker Kasper Edwards, lektor Christine Ipsen og ph.d.-studerende Mejse Hasle og Anne Pedersen fra DTU Management.

Webinaret afholdes den 29. september kl. 13.00 – 14.00 og du kan tilmelde dig her 
Læs mere om webinaret her

Ungdommens Folkemøde: Tak for i år

Arbejdsmiljørådet var sammen med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken i start september. En masse unge kom forbi ArbejdsmiljøTeltet, hvor de delte deres bedste og værste oplevelser på arbejdspladsen. De hoppede velvilligt i vores aldringsdragter og spillede tre på stribe, hvilket gav gode snakke om arbejdsstillinger, løft og hvordan kroppen kan blive mærket af belastende arbejde gennem mange år. Vi mærkede interessen igennem den direkte dialog med de unge om arbejdsmiljø og fik syn for, hvilke udfordringer og glæder som arbejdslivet blandt unge indeholder.